DreamWorks og Imagine har hyret manuskriptforfatterne bag “American High” (“Harold and Kumar Go to White Castle”), Jon Hurwitz og Hayden Schlossberg, til at skrive komedien “Johnny Blaze”.

Eddie Murphy skal i den kommende film spille titelrollen, som en old-school rapper, der trækker sig tilbage og bliver en privatdetektiv, der løser kriminelle mysterier i hiphop-verdenen.

Filmen skal produceres af Brian Grazer, der også var producer på Murphys to “The Nutty Professor”-film og “Bowfinger”. Desuden skal komikeren arbejde sammen med DreamWorks igen, når han skal levere stemme til Æsel i “Shrek 3”.