Efter Filmz i forgårs kunne bringe nyheden om, at Brett Ratner havde Eddie Murphy i sigte som næste års Oscar-vært, er Murphy nu blevet udnævnt som vært for det populære show. Dette bliver første gang, at Murphy skal være vært for Oscar-uddelingen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kommer-eddie-murphy-til-at-vaere-vaert-ved-oscarshowet]Kommer Eddie Murphy til at være vært ved Oscarshowet?[/url][/i]

“[i]Eddie er en genial komiker – en af de mest indflydelsesrige live-kunstnere nogensinde,[/i]” udtaler Ratner, der er overbevist om, at Murphy som vært vil gøre brug af sin kunnen på en scene.

I respons til udnævnelsen udtaler Eddie Murphy: “[i]Jeg er enormt beæret over at slutte mig til den store liste af tidligere Oscar-værter fra Hope og Carson til Crystal, Martin og Goldberg – bare for at nævne nogle.[/i]”

Om Murphy vil være frækkere end politiet tillader, får vi at se, når den 84. Oscar-uddeling løber af stablen 26. februar, 2012.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]