2014 er ved at nå vejs ende, og vanen tro begynder listerne over årets bedste film så småt at titte frem. En af dem, der har taget årets filmudbud under kritisk behandling er Edgar Wright.

Den britiske instruktør, der står bag komedier som [url=/film/shaun-of-the-dead]”Shaun of the Dead”[/url], [url=/film/scott-pilgrim-mod-verden]”Scott Pilgrim mod verden”[/url] og sidste års [url=/film/world-s-end-the]”The World’s End”[/url], har netop kåret sine 10 yndlingsfilm for 2014 i magasinet Esquire.

[i]Se også: [url=/edgar-wright-arbejder-paa-ny-cornetto-trilogi-med-simon-pegg]Edgar Wright arbejder på ny Cornetto-trilogi med Simon Pegg[/url][/i]

Han har lagt vægt på originalitet, og opfordrer samtidig publikum til at vælge netop det originale frem for det velkendte, når de går i biografen:

[i]”Vi er nødt til at lave flere originale film, og publikum vil få meget ud af at støtte originale film. Det ville være godt for mediets fremtid,”[/i] siger han og fortsætter:

[i]”Jeg er træt af franchises, remakes og endeløse fortsættelser. Alle de film jeg har med på min liste kan stå helt fint på egen ben. Flere af dem, tak.”[/i]

[b]Se Edgar Wrights 10 yndlingsfilm – i vilkårlig rækkefølge – lige her:[/b][full]

[b]Boyhood
The Grand Budapest Hotel
Birdman
Snowpiercer
Interstellar
Nightcrawler
Under the Skin
The Lego Movie
Whiplash
Edge of Tomorrow[/b]

Du kan læse Wrights begrundelser for valgene [url=http://www.esquire.com/blogs/culture/edgar-wright-top-10]her[/url]

[/full]

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]