Scarlett Johansson lgbt trans / Filmz.dk

Shitstorm: Scarlett Johansson trækker sig fra hovedrollen i transfilmen “Rub & Tug”.

Hun havde takket ja til rollen som virkelighedens transseksuelle gangster, Dante Gill. Nu dropper hun den igen.

Scarlett Johansson har nemlig mødt massiv kritik fra LGBT-samfundet for at takke ja til en rolle som transseksuel.

I første omgang afviste Johansson kritikken med henvisning til, at ikke-trans-skuespillere som Jeffrey Tambor (“Transparent”) og Jared Leto (“Dallas Buyers Club”) uden problemer har spillet transroller.

Nu er Johansson dog blevet klogere, udtaler hun:

[i]”I lyset af de etiske spørgsmål vedrørende min casting som Dante Tex Gill har jeg besluttet at trække mig fra projektet i respekt… Jeg har lært meget fra LBGT-samfundet siden min første kommentar om min casting, og jeg har nu indset, at den var ufølsom,”[/i] siger Johansson til Out.

Det er ikke første gang, at Scarlett Johansson er havnet i en shitstorm for en casting. Til Paramounts “Ghost in the Shell” blev skuespilleren castet til en originalt asiatisk rolle.

“Ghost in the Shell” floppede stort med Johansson i hovedrollen – årsagen var ‘whitewashing’, mente Paramount – læs mere om den sag her.