Morgan Freeman SAG #MeToo / Filmz.dk

Morgan Freeman mister måske sin SAG Life Achievement award på grund af #MeToo-anklager. 

Otte kvinder har anklaget den Oscar-vindende Hollywood-skuespiller Morgan Freeman for ‘uønskede berøringer og seksuelle kommentarer’.

Det har straks fået Freeman til at undskylde for sin opførsel – han har ikke ønsket at forulempe andre, udtaler han.

Men det er muligvis ikke godt nok for skuespillernes forbund, SAG:

[i]”Personer under anklage har krav på en retfærdig proces, men i udgangspunktet tror vi på de modige stemmer, der står frem og fortæller om chikane,”[/i] siger en talsperson fra SAG ifølge The Hollywood Reporter.

Således overvejer SAG nu, om de skal tilbagekalde den SAG Life Achievement award, som forbundet tildelte Freeman tilbage i januar.

I 2017 fik Kevin Spacey frataget en Æres-Emmy efter #MeToo-anklager.