“Billionaire Boys Club” solgte biografbilletter for 126 dollars på åbningsdagen.
Den har store navne som Ansel Elgort, Taron Egerton og Kevin Spacey på plakaten. Alligevel er “Billionaire Boys Club” et gigantisk flop.
Fredagens amerikanske åbning i otte biografer bød på et billetsalg på 126 dollars, skriver The Hollywood Reporter.
“Billionaire Boys Club” er første premierefilm med Kevin Spacey på plakaten, efter skuespilleren blev fældet af #MeToo-kampagnen i 2017.
Og det har tilsyneladende kostet dyrt for “Billionaire Boys Club”, som blev frigivet på VOD i sidste måned inden biografpremieren.
Du kan se traileren til “Billionaire Boys Club” her.
“Billionaire Boys Club” får ikke dansk biografpremiere.
