MCU uden Spider-Man / Filmz.dk

Spider-Mans MCU-exit skaber store fortællemæssige problemer for Marvel og Sony.

Sony har som bekendt meddelt, at Spider-Man fortsætter uden for Marvel Cinematic Universe, som karakteren har været en del af i hele Tom Hollands tid i rollen.

Marvel har integreret Spider-Man som en central del af deres univers, imens Sony for fremtiden skal fortsætte med en MCU-Spider-Man uden for MCU.

Det rejser en række spørgsmål for fremtidens Marvel-fortællinger med og uden Spider-Man.

Image result for peter parker glasses far from home gif

Hvad bliver der af EDITH?

I “Far From Home” overtager Peter Parker ejerskabet af E.D.I.T.H. (Even Dead, I’m The Hero) fra Tony Stark.

Således er Parker arvtageren efter Stark, som har givet sit forsvarssystem videre til Peter.

Hvis Spider-Man ikke længere findes eller må nævnes i MCU, så skal der findes på en god forklaring i forhold til E.D.I.T.H.

Image result for nick fury far from home gif

Hvor er Spider-Man?

Nick Fury er i “Far From Home” i gang med at samle et nyt Avengers-hold til at beskytte Jorden. Furys førstevalg er Spider-Man.

Når den næste store trussel rammer Jorden, så bliver det uden Spider-Man, fordi han ikke længere er med i MCU.

Hvor er han? Og hvorfor kontakter Nick Fury ham ikke? Marvels manuskriptforfattere kommer på overarbejde.

Image result for doctor strange iron man gif

Hvem skal så afløse Iron Man?

Marvel har kørt Spider-Man i stilling som afløseren for Iron Man – den næste store MCU-helt. Den plan må nu skrottes.

Særligt to MCU-helte står på spring for at overtage hovedrollen på Jorden efter Spider-Man.

Den ekstremt populære Black Panther er det ene bud, men T’Challa medvirker slet ikke i Phase 4, hvilket betyder, at vi tidligst får “Black Panther 2” i 2022.

Det andet bud er Doctor Strange, der vender tilbage i “Doctor Strange in the Multiverse of Madness” i 2021.

Marvel Studios har allerede sikret sig Benedict Cumberbatch på en ny kontrakt, der er sender ham lønmæssigt på niveau med Robert Downey Jr. – læs om det her.

Image result for spider-man aunt may gif

Hvordan skal Spider-Man fortsætte uden for MCU?

Når Spider-Man vender tilbage til Sonys Marvel-univers, så sker det uden for MCU.

Sony har allerede udtalt, at man vil fortsætte “Spider-Man”-franchisen i forlængelse af MCU-filmene, men nu uden at måtte referere til dem.

Det vil sige, at Tony Stark, Thanos og alle de MCU-karakterer ikke findes mere.

I stedet skal Peter Parker nu forholde sig til Sonys Venom og Morbius.

Hvordan vil Sonys manuskriptforfattere forklare, at Spider-Man ikke længere taler om The Avengers og sin fortid?