Rotten Tomatoes Verified Audience Score efter troll angreb / Filmz.dk

Rotten Tomatoes indfører nu en verificeret publikum-score.

“Captain Marvel” blev tidligere på året ramt af et troll-angreb hos Rotten Tomatoes.

Marvel-filmens score blev påvirket negativt af folk, der ville skade MCU-filmen – læs om det her.

Derfor introducerer Rotten Tomatoes nu en ny score fra publikum, hvor kun bekræftede billetkøbere til en given film kan bedømme den, skriver The Hollywood Reporter.

Ikke-verificerede brugere kan dog stadig bedømme alle film, men den ‘Verified Audience Score’ bliver indsat som standard på Rotten Tomatoes.