Joker box office billetsalg venedig / Filmz.dk

“Joker”-interessen stiger efter stående klapsalver på otte minutter under Venedig Film Festival.

Der bliver altid klappet høfligt efter en festival-premiere. Men det sker sjældent, at der er tale om stående applaus i flere minutter, som det skete i weekenden med “Joker”.

Efterfølgende er forventningerne til “Joker”-billetsalget blevet skruet op af Box Office Pro.

Nu trackes “Joker” til at åbne i USA med et billetsalg på 70-95 millioner dollar.

Dermed ser “Joker” ud til at blive større end sidste efterårs superantihelt-film “Venom”, der åbnede til 80 millioner dollar.

DC Films udsender “Joker” i en sjælden 70mm-kopi, der kan opleves ét sted i Danmark – læs om det her.

“Joker” får premiere den 3. oktober.