Paramount Pictures er i færd med at klargøre en efterfølger til action-dramaet “[url=/film/four-brothers]Four Brothers[/url]” fra 2005, der havde Mark Wahlberg i hovedrollen.
Filmen fulgte fire mænd, der måtte søge retfærdighed på egen hånd, da kvinden, som i sin tid adopterede de fire rødder, myrdes.
Fortsættelsen, der går under navnet “Five Brothers”, vil igen have Wahlberg på rollelisten. Hvorvidt de tre, der spillede filmens andre brødre – Tyrese Gibson, Andre Benjamin og Garrett Hedlund – vender tilbage, er endnu uvist.
Ligesom den første film vil efterfølgeren blive skrevet af David Elliot og Paul Lovett – makkerparret, der også stod bag “[url=/film/g-i-joe-the-rise-of-cobra]G.I. Joe – The Rise of Cobra[/url]”.
Det er endnu uvist, hvad den nye film vil handle om, eller hvornår den står til at gå i produktion.
