Bruce Campbell har offentliggjort, at en efterfølger til hans komedie “[url=/film/my-name-is-bruce]My Name is Bruce[/url]”, er på vej. Den kommende film, der får titlen “Bruce vs. Frankenstein”, begynder efter planen optagelser i Oregon, USA til efteråret.
Campbell har ikke afsløret yderligere detaljer om filmen, men det forventes, at den ligesom “My Name is Bruce” vil udkomme direkte på dvd.
“My Name is Bruce”, der spoofede Campbells berømte image fra “Evil Dead”-filmene, handlede om en lille by, der blev invaderet af dæmoner, efter at et par teenagere kom til at slippe en ældgammel forbandelse løs. Byens indbyggere kidnappede derefter Campbell under optagelserne til en B-gyserfilm, og trods protester blev han udstyret med våben og tvunget til at spille sin heroiske filmfigur for at redde byen.
Det forventes, at “Bruce vs. Frankenstein” vil udkomme i løbet af 2011.
[i]Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af [url=http://filmz.dk/film/my-name-is-bruce/dvd]”My Name is Bruce”[/url].[/i]
