Disney+ Netflix / Filmz.dk

Streaming-tjenesten Disney+ kan blive en trussel for Netflix i fremtiden, mener eksperter.

Netflix har 137 millioner abonnenter globalt, imens Disney først starter Disney Plus i slutningen af 2019.

Alligevel tegner fremtiden ikke udelukkende lys for Netflix i forhold til konkurrenterne:

[i]”Netflix er entydigt det mest endimensionelle af alle streaming-virksomhederne på den måde, at de kun får indtægter fra abonnenter… Det giver Netflix en ulempe,”[/i] siger analytiker Paul Verna til BBC.

Til sammenligning kan Disney først tjene penge i biograferne, hvorefter Disney-produktioner kan få nyt liv på Disney+.

Analytikere fra MoffettNathanson anslår, at Disney+ i 2019 kan forvente 2,4 millioner abonnenter alene i USA.

Netflix arbejder for tiden aktivt med en biograf-strategi, men branchefolk og en ekspert mener ikke, at Netflix oprigtigt satser på biograf-succes i stil med Disney – læs om det her.