Det er nu muligt at se et filmklip fra “[url=/film/haunting-in-connecticut-the]The Haunting in Connecticut[/url]”, der viser en seance og en udsondring af det såkaldte “ektoplasma” (den manifesterende substans, der angiveligt opstår som resultat af åndelig energi). Tidligere har man kunnet se ektoplasma-udsondringen på en plakat til filmen. Klippet kan ses [url=http://filmz.dk/film/haunting-in-connecticut-the/trailers/7855]her[/url].
“The Haunting in Connecticut” bygger på den autentiske historie om en familie, der bliver nødsaget til at flytte i nærheden af en klinik, hvor deres teenagesøn bliver behandlet for cancer. Familien begynder at opleve voldelige, overnaturlige hændelser, som, forældrene først tror, skyldes stress efter sygdommen, men de opdager senere, at begivenhederne har rødder i en dyster fortid forbundet med deres nye hjem.
Filmen, der har været planlagt gennem flere år, havde premiere i USA tidligere på måneden.
