Elijah Wood er blevet castet til Emilio Estevez’ kommende film “Bobby”.
“Bobby”, der er delvis fakta og fiktion, omhandler en række personer, som befinder sig på Ambassador Hotel i Los Angeles i timerne op til mordet på Robert F. Kennedy.
Wood siger om rollen: [i]”Jeg vil spille en karakter, der skal giftes med en pige for at undgå indkaldelse [til hæren]… De ender med at blive forelskede, men det er i starten kun et praktisk giftemål.”[/i]
Det forlyder samtidig at Estevez håber på at kunne optage filmen på det ægte Ambassador Hotel, hvor snigmordet fandt sted, inden det bliver jævnet med jorden senere i år. Produktionen forventes at gå i gang til oktober.
