Skuespillerinden Elisha Cuthbert er blevet castet i thrilleren “Captivity”, som skal instrueres af Roland Joffe og som skal optages i Moskva i slutningen af denne måned.
Cuthbert skal spille en fotomodel, der sammen med en chauffør bliver kidnappet og holdt fanget i et lille rum af en seriemorder. Mens den psykopatiske morder metodisk terroriserer dem, bliver båndet stærkere mellem de to fanger og de forelsker sig.
Manuskriptet til “Captivity” er skrevet af Larry Cohen, som også skrev de to thrillere “Phone Booth” og “Final Call”.
