Den serbiske instruktør Emir Kusturica (“[url=/film/arizona-dream]Arizona Dream[/url]”) er begyndt at forberede en film om den mexicanske revolutionær Pancho Villa.

Kusturica arbejder i øjeblikket på manuskriptet til filmen “Seven Friends of Pancho Villa and the Woman With Six Fingers” sammen med sin hyppige samarbejdspartner Gordan Mihic, der også skrev Kusturicas “[url=/film/sort-kat-hvid-kat]Sort kat, hvid kat[/url]” og “Time of the Gypsies”. Filmens manuskript bygger på bogen “The Friends of Pancho Villa” af James Carlos Blake.

Kusturica, der senest har stået for dokumentaren “[url=/film/maradona]Maradona[/url]”, fortalte om projektet, at han håber på at få Javier Bardem i hovedrollen, men at han ikke har fået snakket med skuespilleren endnu.