Mangt et øjenbryn blev løftet, da Martin Lawrences komedieopfølger “Big Momma’s House” på uforklarlig vis strøg direkte ind på toppen af den amerikanske box office-liste i begyndelsen af 2006, og nu lader en tredje film til at være på vej.

Produceren David Friendly kan afsløre, at “Big Momma’s House 3” er i støbeskeen, hvor et manuskript lige nu er ved at blive brygget sammen, og det forventes, at filmen vil få premiere engang i 2009. 20th Century Fox havde oprindeligt planlagt at have filmen klar i biograferne allerede i år.

I “Big Momma’s House” fra 2000 og dens efterfølger spillede Martin Lawrence en undercover FBI-agent, der må iføre sig en feddragt for at udgive sig for at være en robust og bestemt sydstatsbedstemor. Lawrence forventes igen at give den som den omkringsigomfarende transvestit-agent, når “Big Momma’s House 3” påbegynder optagelser.