Manuskriptforfatterstrejken i Hollywood har krævet to filmofre mere – Mira Nairs “Shantaram” og Rob Marshalls “Nine” vil begge få udskudt deres produktionsstart, indtil strejken er slut.
“Shantaram” har i lang tid haft Johnny Depp tilknyttet hovedrollen, og han producerer også filmen, der er baseret på en roman af Gregory David Robert.
“Nine” er skrevet af afdøde Federico Fellini og Ennio Flaiano, og følger en kendt instruktør, som kæmper for at finde harmoni i sit privatliv blandt sin kone, sin elskerinde, sin muse, sin agent og sin mor. Da filmen ingen nulevende manuskriptforfattere har til at opdatere manuskriptet, bliver optagelserne udskudt.
