“Star Wars: Episode IX” kan byde på gensyn med skurk fra den originale trilogi.
I de første tre “Star Wars”-film var Emperor Palpatine – også kendt som Darth Sidious – chef for Darth Vader og Imperiet. Nu får han måske comeback, erfarer Express.
Et læk fra “Episode IX” viser tilsyneladende Kylo Ren på en jungle-planet, hvor han hidkalder en projektion af Palpatine, der viser Kylo Ren planerne til et nyt våben.
Scenen minder om en lignende sekvens fra “Star Wars Battlefront II”, hvor Luke finder et kompas, der førte ham til Ahch-To.
En tidligere lækage har peget på, at J. J. Abrams også er inspireret af “Revenge of the Sith” – læs om det her.
Intet er dog endnu bekræftet eller bevist, derfor skal rygtet tages med et gran salt.
“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.
