Der har i den seneste tid gået rygter om, at Marvel igen har i sinde at prøve at få en film om superhelten Luke Caga/Power Man op at køre, og med en udtalelse fra skuespilleren Terrence Howard kommer der nu yderligere brænde på bålet.
I et interview med E-Online bliver Howard spurgt om hele situationen omkring “[url=/film/iron-man-2]Iron Man 2[/url]”, og hvordan han endte med at miste rollen som Jim “Rhodey” Rhodes. Hans svar til dette er ikke noget ud over det sædvanlige og er som sådan ikke specielt interessant, men Howard slutter dog af med at nævne, at han og Marvel taler sammen igen, og at der muligvis er et projekt på tale.
[i]”Marvel og jeg taler sammen om at lave nogle andre ting,”[/i] udtaler Howard.
Med disse andre ting, som Howard nævner, spekuleres der nu fra flere sider i, at der menes “[url=/film/luke-cage]Luke Cage[/url]”, omend det skal tages som blot et rygte på nuværende tidspunkt. Det er dog det eneste kommende/rygtede Marvel-projekt, der ved første øjekast ville passe til Howard.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/terrence-howard-er-stadig-bitter-over-iron-man-2]Terrence Howard er stadig bitter over “Iron Man 2″[/url].[/i]
