20th Century Fox har nu kunne løfte sløret for historien i deres kommende fortsættelse til superheltefilmen “Fantastic Four”, baseret på Marvels tegneserie om den fantastiske heltekvartet.
Endvidere har Fox kunne bekræfte, at titlen på efterfølgeren officielt bliver “Fantastic Four and the Silver Surfer”, som det blev [url=http://www.filmz.dk/forum/item/20380/#]promoveret[/url] ved New York Licensing Show, og ikke den [url=http://www.filmz.dk/forum/item/20055/#]tidligere[/url] annoncerede “Fantastic Four: The Next Chapter”.
I den nye film står firkløveret overfor deres til dato største udfordring, da den mystiske, intergalaktiske Silver Surfer ankommer til Jorden for at forberede dens ødelæggelse. Mens Silver Surfer hærger planeten, må de fantastiske fire, Reed, Sue, Johnny og Ben, forsøge at opklare mysteriet bag den sølvagtige rumsurfer og samtidig stå overfor den overraskende tilbagevenden af deres dødelige fjende, Dr. Doom, før alt håb går tabt.
Tim Story er tilbage bag kameraet på filmen, der er sat til at få premiere 15. juni, 2007.
