Selvom 20th Century Fox allerede i 2003 “satte” sig på den lukrative åbningsweekend omkring 4. juli – hvor biograferne per tradition er velbesøgt i forbindelse med amerikanernes ferie-weekend – med den kommende superheltefilm “Fantastic Four”, har filmselskabet nu valgt at vige pladsen for Paramounts storfilm “War of the Worlds”.

I stedet åbner filmen om de fire fantastiske superhelte en uge senere, 8. juli, hvor konkurrencen skulle være mindre frygtindgydende.

Fox stikker dog ikke helt halen mellem benene, men udgiver 1. juli filmen “Roll Bounce” med rapperen Bow Wow, som så må tage kampen op mod Steven Spielbergs udenjordiske monstre.