Danskerne har i den grad taget [url=/film/fasandraeberne]”Fasandræberne”[/url] til sig. Blot tre og en halv uge efter premieren har filmen i raketfart passeret 600.000 solgte billetter – helt præcist 619.755 billetter til og med i går.
[i]Se også: [url=/fasandraeberne-slaar-alle-rekorder]”Fasandræberne” slår alle rekorder[/url].[/i]
“Fasandræberne” sælger endnu hurtigere end forgængeren [url=/film/kvinden-i-buret]”Kvinden i buret”[/url] og i samme hastighed som dette årtusindes største danske biografsucces, [url=/film/klovn-the-movie]”Klovn: The Movie”[/url], som passerede 600.000 billetter på samme antal dage.
Dermed bliver “Fasandræberne” på lidt under en måned én af de mest sete danske biograffilm i det nye årtusinde. Kun otte andre danske film i det nye årtusinde er medlem af den eksklusive “600.000 solgte billetter”-klub. Det drejer sig om “Klovn the Movie” (855.000 billetter), [url=/film/italiensk-for-begyndere]”Italiensk for begyndere”[/url] (828.000 billetter), [url=/film/hvidsten-gruppen]”Hvidsten Gruppen”[/url] (759.000 billetter), “Kvinden i buret” (724.000 billetter), [url=/film/flammen-og-citronen]”Flammen og Citronen”[/url] (673.000 billetter), [url=/film/jagten]”Jagten”[/url] (672.000 billetter), [url=/film/den-skaldede-frisoer]”Den skaldede frisør”[/url] (644.000 billetter) og [url=/film/klassefesten-2-begravelsen]”Klassefesten 2: Begravelsen”[/url] (604.000 solgte billetter.)
Med den hastighed forventes det, at “Fasandræberne” kommer til at slå “Kvinden i buret” og ende i Top 3 eller Top 4 over de bedst sælgende danske film i det nye årtusinde.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
