MSN kan fremvise en ny featurette, der går bagom skabelsen på Walt Disney Pictures’ forestående eventyropfølger “Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”. Desuden er en lille håndfuld nye billeder gået online hos [url=http://www.comingsoon.net/news/movienews.php?id=15076]ComingSoon.net[/url].

I “Død mands kiste” viser det sig, at Jack Sparrow har et udestående med den grusomme og udøde Davey Jones, hvilket sætter en klods i hjulet for Will og Elizabeths bryllupsplaner, da Jack hiver dem ud på nye vilde eventyr for ikke at blive evig slave i det hinsides.

“Pirates of the Caribbean: Død mands kiste” får premiere til sommer, mens den tredje film i serien følger sommeren 2007.