For tredje gang løber filmmessen Copenhagen Film Fair af stabelen i hovedstaden.
På messen vil der være mere end 100 standpladser, hvor der vil være mulighed for at møde filmklubber og foreninger og der vil være butikker hvor man kan købe film, plakater og autografer.
Der vil også blive afholdt konkurrencer og events, og Søren Høy fra Filmland vil på scenen stille spørgsmål til en række danske skuespillere og instruktører.
Copenhagen Film Fair foregår 1. og 2. november, kl. 11.00-17.00 på Remisen (Blegdamsvej 132) på Trianglen på Østerbro. Indgangen koster 50 kr. for én dag og 80 kr. for begge dage.
