Den polske filmproducent Lew Rywin, der var med til at producere de Oscar-hædrede film “Schindlers Liste” og “Pianisten”, er idømt to og et halvt års fængsel af distriktsdomstolen i Warszawa. Han blev dømt for bedrageri og skal betale 156.223 kr. i bøde.

Rywin var anklaget for, at have prøvet at presse over 103,5 mio. kr ud af Polens største avisforlag. Han skulle til gengæld have tilbudt at sørge for, at en ny medielov blev udformet til gavn for forlaget.