Filmz kan som de eneste i Danmark eksklusivt vise det første billede fra den nye Dwayne Johnson-thriller “[url=/film/faster]Faster[/url]” fra Sony Pictures.
Billedet kan ses i fuld størrelse [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/faster-57022#new]her[/url].
I filmen spiller Johnson en mand, vi kun kommer til at kende under navnet Driver. Han er ude på at hævne sig på de mænd, der myrdede hans bror i et mislykket røveri, efterlod Driver for død og slap fra det med skindet i behold. Nu efter 10 år i fængsel er han meget, meget hidsig og ude efter blodig hævn med alle nødvendige midler. Men der er to forskellige mænd i hælene på ham. Den ene en politibetjent kaldet Cop, og den anden en maniodepressiv lejemorder kaldet Killer…
“Faster” beskrives som en barsk hævnthriller, som imiterer den filmstil, der blev brugt i 1970’erne i film som f.eks. “[url=/film/bullitt-s-e]Bullit[/url]” og “Point Blank”.
[i]”Action-scenerne vil blive præsenteret på en meget ren, præcis og minimalistisk måde. Det er ikke overkompliceret, det er ikke overgennemtænkt eller gjort overintellektuelt,”[/i] udtaler Dwayne Johnson som forklaring på, hvorfor han besluttede at gøre dette til sit store comeback i voksenfilm.
[i]”Som enhver skuespiller vil fortælle dig, er de altid på udkig efter godt materiale – noget, de kan blive tiltrukket af og prøve at bringe frem. Jeg tror, publikum vil elske filmen,”[/i] siger Johnson.
I filmen medvirker også bl.a. Billy Bob Thornton, Carla Gugino, Moon Bloodgood, Tom Berenger og Oliver Jackson-Cohen.
“Faster” har endnu ikke fået fastsat en dansk premieredato.
