Filmz kan eksklusivt vise tre helt nye tv-spots med danske stemmer til den kommende film om de fire ninjapadder, “TMNT”. De tre tv-spots, med titlerne “Four Brothers”, “Attitude” og “Fighting Machines”, kan ses på tv fra lørdag.

Efter at have besejret deres gamle dødsfjende, Shredder, er de fire ninjabrødre, Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael, ved at vokse fra hinanden som familie. Deres rotte-sensei, Splinter, kæmper for at holde sammen på dem, samtidig med, at han fornemmer, at onde magter er på spil i byen.

De danske stemmer til filmen leveres af bl.a. Lars Mikkelsen, Ulf Pilgaard, Robert Hansen, Sofie Lassen-Kahlke, og Ole Lemmeke.

“TMNT” får dansk premiere 30. marts.