Oscar forudsigelser vindere 2020 / Filmz.dk

Natten til mandag bliver Oscar-priserne uddelt for 92. gang – Filmz forsøger at forudse vinderne på forhånd.

To film har skilt sig ud igennem award-sæsonen. Der er tale om 1. verdenskrigsfilmen “1917” og Cannes-vinderen “Parasite”.

Sam Mendes’ krigsfilm vandt i begyndelsen af året Golden Globe Awards for Bedste drama, hvilket den har fulgt op med gevinster ved PGA Awards og den britiske BAFTA. Det gør “1917” til storfavorit i Oscar-kategorien Bedste film.

Sydkoreanske “Parasite” kan dog komme på tværs for Oscar-succes til “1917”. Skuespillerne kastede kærlighed efter “Parasite” med hovedprisen ved SAG Awards. Og netop skuespillerne er i flertal i Oscar-akademiet.

Det kan dog blive svært for en ikke-engelsksproget film at vinde hovedprisen, da “Parasite” allerede er favorit i Bedste internationale film – mange i akademiet vil ikke give den begge priser, hvilket man så sidste år med “Roma”.

Derfor tyder det mest på “1917”, ligesom Sam Mendes er storfavorit til instruktørprisen, fordi han vandt hos instruktørernes guild – DGA Award – hvilket normalt er lig med efterfølgende Oscar-succes.

I de fire skuespiller-kategorier kommer der næppe overraskelser. Joaquin Phoenix, Renée Zellweger, Laura Dern og Brad Pitt har vundet igen og igen og igen igennem award-sæsonen. Det fortsætter de med til Oscars.

Derfor skal overraskelserne findes i andre kategorier. Kan Quentin Tarantino snuppe endnu en Oscar for manuskript? Og kan “The Lion King” blive belønnet for sine effekter – selv om den egentlig er en animationsfilm?

Det hele er lagt an til en spredt fordeling af priser dog med “1917” og “Parasite” som de to store vinderfilm på aftenen.

Læs også ‘Oscar 2020: Her er alle de nominerede‘.

[b]Bedste film[/b]
Vinder: 1917
Kan også vinde: Parasite

[b]Bedste instruktør[/b]
Vinder: Sam Mendes (1917)
Kan også vinde: Bong Joon-ho (Parasite)

[b]Bedste kvindelige hovedrolle[/b]
Vinder: Renée Zellweger (Judy)
Kan også vinde: Scarlett Johansson (Marriage Story)

[b]Bedste mandlige hovedrolle[/b]
Vinder: Joaquin Phoenix (Joker)
Kan også vinde: Adam Driver (Marriage Story)

[b]Bedste kvindelige birolle[/b]
Vinder: Laura Dern (Marriage Story)
Kan også vinde: Scarlett Johansson (Jojo Rabbit)

[b]Bedste mandlige birolle[/b]
Vinder: Brad Pitt (Once Upon a Time in Hollywood)
Kan også vinde: Joe Pesci (The Irishman)

[b]Bedste adapterede manuskript[/b]
Vinder: Jojo Rabbit
Kan også vinde: Little Women

[b]Bedste originale manuskript[/b]
Vinder: Parasite
Kan også vinde: Once Upon a Time in Hollywood

[b]Bedste animationsfilm[/b]
Vinder: Toy Story 4
Kan også vinde: Klaus

[b]Bedste dokumentar[/b]
Vinder: American Factory
Kan også vinde: For Sama

[b]Bedste ikke-engelsksprogede film[/b]
Vinder: Parasite
Kan også vinde: Pain and Glory

[b]Bedste fotografering[/b]
Vinder: 1917
Kan også vinde: Joker

[b]Bedste kostumer[/b]
Vinder: Little Women
Kan også vinde: Once Upon a Time in Hollywood

[b]Bedste redigering[/b]
Vinder: Ford v Ferrari
Kan også vinde: Parasite

[b]Bedste makeup og hår[/b]
Vinder: Bombshell
Kan også vinde: Joker

[b]Bedste musik[/b]
Vinder: Joker
Kan også vinde: 1917

[b]Bedste sang[/b]
Vinder: (I’m Gonna) Love Me Again (Rocketman)
Kan også vinde: Into the Unknown (Frozen II)

[b]Bedste production design[/b]
Vinder: Once Upon a Time in Hollywood
Kan også vinde: 1917

[b]Bedste lydredigering[/b]
Vinder: 1917
Kan også vinde: Ford v Ferrari

[b]Bedste lydmiks[/b]
Vinder: 1917
Kan også vinde: Ford v Ferrari

[b]Bedste visuelle effekter[/b]
Vinder: 1917
Kan også vinde: The Irishman

[b]Bedste animerede kortfilm[/b]
Vinder: Hair Love
Kan også vinde: Kitbull

[b]Bedste korte dokumentar[/b]
Vinder: Learning to Skateboard in a Warzone (If You’re a Girl)
Kan også vinde: St. Louis Superman

[b]Bedste kortfilm[/b]
Vinder: The Neighbors’ Window
Kan også vinde: Brotherhood

Oscar-priserne uddeles søndag nat. TV 2 sender direkte fra kl. 02.00.