Danske tv-serier er i øjeblikket enormt populære i udlandet, og det er danske filmmagere og skuespillere så sandelig også.
Instruktøren Ole Christian Madsen (“[url=/film/superclasico]SuperClásico[/url]”, “[url=/film/flammen-og-citronen]Flammen & Citronen[/url]”) har instrueret flere af de allerbedste afsnit af tv-serien “[url=/film/banshee-saeson-1]Banshee[/url]”, hvori Ulrich Thomsen (“[url=/film/festen]Festen[/url]”) har en af hovedrollerne.
“Banshee” er en enormt underholdende tv-føljeton om en hårdkogt sherif i en lille, amerikansk flække, Banshee, der bl.a. går i clinch med den morderiske forretningsmand Kai Proctor, som spilles af Thomsen. Alle seriens hidtidige afsnit kan ses på [url=http://hbonordic.dk/web/hbo/home]HBO Nordic[/url], hvor der hver lørdag kommer et nyt afsnit af sæson 2.
Og Filmz TV har talt med den danske duo, som bl.a. diskuterer Thomsens skurkerolle, antiheltenes stigende popularitet på tv og tv-mediets overlegenhed i forhold til filmmediet. [url=http://filmz.dk/filmz-tv-banshee-interview-med-seriens-newzealandske-stjerne]Husk også at se Filmz TV’s interview med seriens newzealandske stjerne, Antony Starr[/url].
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
