I den forgangne weekend slog filmfotografen Peter Suschitzky et smut forbi Filmskolen i København. Suschitzky afholdte et seminar, der fokuserede på hans mangeårige samarbejde med instruktøren David Cronenberg og Suschitzkys arbejde på film som Tim Burtons “[url=/film/mars-attacks]Mars Attacks![/url]” og “[url=/film/star-wars-episode-v-imperiet-slaar-igen]Star Wars Episode V: Imperiet slår igen[/url]”.

Efter Suschitskys foredrag fik vi selv talt med manden, der står bag nogle af filmhistoriens mest genkendelige billeder – fra de talende skrivemaskiner i Cronenbergs “[url=/film/noegen-frokost]Nøgen frokost[/url]” til Darth Vaders afsløring til sidst i “Imperiet slår igen”. Desuden gennemgår vi nogle af de kommende arrangementer på Filmskolens Efteruddannelse.

Derudover anmelder vi også ugens nye premierefilm: Paul W.S. Andersons eventyrlige “[url=/film/de-tre-musketerer-2011]De tre musketerer[/url]”, den danske komedie “[url=/film/klassefesten]Klassefesten[/url]” og den franske farce “[url=/film/kvinderne-paa-sjette-sal]Kvinderne på sjette sal[/url]”.

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!