Frank Herberts klassiske science fiction-roman, “Dune” (eller “Klit”, som den hedder på dansk), er den bedst sælgende sci-fi-bog nogensinde – en enorm og enormt fantasifuld fremtidsfabel om hævn, krig og kærlighed.
“[url=/film/dune]Dune[/url]” er tidligere blevet filmatiseret af David Lynch i 1984, men hans film blev slagtet af kritikerne og floppede finansielt. Lige siden har Hollywood forgæves forsøgt at søsætte en ny “Dune”-film.
Men i 1970’erne var den excentriske instruktør Alejandro Jodorowsky (“[url=/film/el-topo]El topo[/url]”) tæt på at få realiseret sin drøm om at filmatisere Herberts roman. Han fik bl.a. hyret kunstnerne Moebius og H.R. Giger (som senere designede rumvæsnet i “[url=/film/alien-den-8-passager]Alien[/url]”), bandet Pink Floyd sagde ja til at lave musikken, og den legendariske skuespiller Orson Wells, Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger og maleren Salvador Dali gik alle med til at optræde foran kameraet.
Projektet løb dog ud i sandet, og i dokumentaren “[url=/film/jodorowsky-s-dune]Jodorowsky’s Dune[/url]” hører vi hvorfor. Filmen vises i forbindelse med årets CPH:DOX-filmfestival, og Filmz TV har talt med dokumentarens instruktør, Frank Pavich.
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
