I denne uge er der omsider biografpremiere på Ridley Scotts “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]” – den Oscar-nominerede filmmagers længe ventede tilbagevenden til science fiction-genren.
I forbindelse med filmens premiere har vi taget et grundigt kig på Scotts glorværdige karriere – vi kommer rundt om alt fra klassikere som “[url=/film/alien-den-8-passager]Alien[/url]” og “[url=/film/blade-runner]Blade Runner[/url]” til mindre film som “[url=/film/black-rain]Black Rain[/url]” og “Legend”.
Vi slog også et smut forbi “Prometheus”-gallapremieren forleden i Imperial, København, hvor vi bl.a. mødte komikerne Jacob Wilson og Brian Mørk, som havde nogle temmelig grusomme planer i støbeskeen, hvis filmen skulle ende med at skuffe. Søren Fauli demonstrerede også et imponerende kendskab til fluer og mider.
Vi anmelder naturligvis også “Prometheus” samt ugens anden nye premierefilm: Det romantiske komediedrama “[url=/film/laksefiskeri-i-yemen]Laksefiskeri i Yemen[/url]”.
Dette er i øvrigt sæsonens sidste udgave af Filmz TV, men vi er tilbage igen i august. Og frygt ej! Vi disker formentlig op med et par særudsendelser indimellem i sommerens løb – you never know!
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
