I årevis har den amerikanske kanal HBO disket op med tv-serier af allerhøjeste karat – lige fra eminente evergreens som “[url=/film/six-feet-under-tv]Six Feet Under[/url]” og “[url=/film/sopranos-the-saeson-1]The Sopranos[/url]” til nyere megahits som “[url=/film/game-of-thrones]Game of Thrones[/url]” og “[url=/film/boardwalk-empire]Boardwalk Empire[/url]”.

Og nu bliver det snart lettere for danske HBO-fans at få adgang til selskabets mange succesfulde serier. Filmz TV var forleden i Sverige for at overvære lanceringen af HBO Nordic – et splinternyt initiativ, som vil gøre det muligt for borgere i Danmark, Norge, Sverige og Finland at se HBO’s gamle og nye føljetoner, når man vil, og [i]hvor[/i] man vil – så længe man bare har et apparat, der kan koble sig til internettet.

Til arrangementet fik Filmz TV talt med marketingsdirektøren Christina Sulebakk samt den roste instruktør Susanna White (“[url=/film/boardwalk-empire]Boardwalk Empire[/url]”) for at høre nærmere om HBO Nordic og den kreative proces hos det prisbelønnede firma.

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!