[b][UPDATE: Alle billetter er nu afsat! Alle, der kan afhente billetter, har modtaget besked i deres Filmz Indbakke][/b]
I samarbejde med SF Film inviterer Filmz til Gallapremiere på David Cronenbergs thriller “Eastern Promises”, der har Viggo Mortensen og Naomi Watts i hovedrollerne.
Gallapremieren løber af stabelen søndag 23. september i Imperial i København, hvor David Cronenberg og Viggo Mortensen vil møde op og introducere filmen.
I den forbindelse udlodder vi 122 gratis billetter til de fire første rækker. Det eneste du skal gøre er at sende en besked til chandler75 i Filmz’ interne Indbakke-system (kan findes lige under Filmz-logoet, når du er logget ind). Dit brugernavn vil blive noteret og du vil få en bekræftelse. Der er 2 x billetter til de første 61.
Billetterne skal afhentes ved Imperial søndag 23. september mellem kl. 19.00 – 19.15. Arrangementet går i gang kl. 21.00, og da der er tale om en Gallapremiere, er der dresscode (fx. jakkesæt).
“Eastern Promises” får Danmarkspremiere fredag 28. september over hele landet.
