New Line Cinema kan nu præsentere et udviddet klip fra “Blade: Trinity” på filmens officielle hjemmeside. Klippet hedder “Final Preparations”.
Wesley Snipes har atter titelrollen som vampyrjægeren Blade, og på rollelisten finder man desuden Jessica Biel og Ryan Reynolds som de to yngre vampyrjægere Abigail og Hannibal, der slår sig sammen med Blade mod en ny grusom fjende.
Filmen er skrevet og instrueret af David Goyer, som også skrev de to foregående film om den berygtede vampyrjæger.
