Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard skal nok ikke regne med at se millionerne trille ind på kontoen som følge af deres seneste film, “[url=/film/den-sidste-rejse]Den sidste rejse[/url]”.

Filmen, der havde premiere i går, fik næste udelukkende jammerlige anmeldelser – hvoraf Filmz’ anmeldelse med 3 stjerner faktisk var blandt de mest positive – og nu ser det også ud til, at biografpublikummet for alvor vender dem ryggen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-den-sidste-rejse-interview-med-finn-og-jacob#new]Filmz TV: “Den sidste rejse”-interview med Finn og Jacob[/url].[/i]

Til aftenes to forestillinger kl. 18.30 og 20.45 i Imperial – hvor der er 1102 sæder – er der således kun reserveret hhv. 8 og 13 billetter. Det skriver Politiken.dk.

I komikerduoens hjemby, Århus, ser det værre ud: Her er der i Biocity kun reserveret 12 billetter til forestillingen kl. 18.45 og 8 billetter til kl. 21.15.

Filmdistributøren UIP ønsker over for Politiken.dk ikke at oplyse, hvor mange billetter, der blev solgt på premiereaftenen.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]