IMPAwards kan fremvise fire plakater til DreamWorks’ kommende musical “Dreamgirls”, der rammer biograferne til december. Den ene er en filmplakat, mens de tre andre er karakterplakater med Jamie Foxx, Beyonce Knowles og Eddie Murphy.
Filmen er både skrevet og instrueret af Bill Condon, og er baseret på den Tony-vindende musical, som forgår i de turbulente 1960’ere og følger den kvindelige trio The Dreamettes. De bliver en dag opdaget af en ambitiøs manager, der langsomt begynder at overtage kontrollen af gruppen.
Drømmepigerne synger i de amerikanske biografer til december.
