IMPAwards kan fremvise fire nye plakater til Warner Bros. Pictures’ kommende thriller “Blood Diamond”. Tre af plakaterne er såkaldte karakterplakater med hhv. Leonardo DiCaprio, Djimon Hounsou og Jennifer Connelly.

Filmen udspiller sig i Sierra Leone, under en borgerkrig, hvor en smugler (DiCaprio) har specialiseret sig i salg af “bloddiamanter” – værdifulde ædelsten, som bliver brugt til at financere oprørere og terrorister.

Da smugleren støder på en bonde, hvis unge søn er forsvundet i oprørenes hær af børnesoldater, bliver deres skæbner forbundet. Filmen er instrueret af Ed Zwick (“The Last Samurai”).

Hos [url=http://www.youtube.com/watch?v=n6tNLcf66Yc]YouTube.com[/url] kan man desuden finde en Tivo-featurette, der tager et kig på filmens tilblivelse.