Warner Bros. Pictures har gennem filmsiden ComingSoon.net frigivet hele fire reklame-spots til Oliver Hirschbiegels scifi-thriller, “The Invasion”, der har Nicole Kidman og Daniel Craig i hovedrollerne.
Da en udsendt rumfærge på mystisk vis styrter ned, viser det sig, at noget udenjordisk gemmer sig i vraget, og dem, der kommer i kontakt med det, undergår en skræmmende og uforklarlig forandring. Det viser sig snart at blive en voksende og fremmed epidemi, der angriber sine ofre, mens de sover og efterlader dem fysisk uforandret, men umenneskelige og blottede for følelser. Som infektionen breder sig, bliver flere og flere folk forandret, og det begynder at blive umuligt at vide, hvem man kan stole på.
En psykiater (Kidman) i Washington, som erfarer hemmeligheden bag truslen, må nu kæmpe for at beskytte sin søn, der muligvis holder nøglen til at stoppe den ødelæggende invasion.
“The Invasion”, der produceres af Joel Silver, får dansk premiere 21. september.
