Hos LiveJournal.com er det nu muligt at se en række billeder fra Disneys kommende opfølger til “Pirates of the Caribbean”, der igen instrueres af Gore Verbinski, og har Johnny Depp, Orlando Bloom, Keira Knightley, Chow Yun Fat, Stellan Skarsgård og Alex Norton på rollelisten.

I “Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” bliver Kaptajn Jack Sparrow endnu engang viklet ind i overnaturlige intriger. Det viser sig, at Kaptajn Jack skylder en blodsgæld til den legendariske Davey Jones, herskeren af havets dyb. Hvis Jack ikke kan finde på en snedig måde at løse sit problem, vil han blive forbandet til et liv i det hinsides som evig slave. Sparrows problemer forpurrer Will Turner og Elizabeth Swanns bryllupsplaner, og pludselig befinder parret sig midt i Jacks uheldige eventyr.

“Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” rammer de amerikanske biografer 7. juli.