I et interview med USA Today kommer filmskaberen Brett Ratner ind på sin kommende “Rush Hour 3”, der fortsætter actionkomedierne med Chris Tucker og Jackie Chan.

[i]”I den første film var Jackie Chan ude af sit element i L.A., derpå var Chris Tucker det i den anden film i Hong Kong. Nu er de begge ude af deres element,”[/i] beretter filmskaberen, der med sin nye film sender den umage strømerduo til Paris.

Desuden er rollelisten blevet udvidet med Max Von Sydow, Roman Polanski og Noemie Lenoir. Japanske Hiroyuki Sanada fra “The Last Samurai” er blevet sat til at påtage sig en af skurkerollerne i filmen, der får premiere i august 2007.

På rollelisten finder man endvidere Vinnie Jones, Yvan Attel, Roselyn Sanchez og Yao Ming.