Kort efter Tom Hardy droppede ud af rollen som Rick Flag i Warner Bros.’ og DC Comics’ kommende [url=/film/suicide-squad]”Suicide Squad”[/url], blev Jake Gyllenhaal sat i forbindelse med rollen som lederen af filmens gruppe af skurke.

[i]Se også: [url=/jake-gyllenhaal-siger-nej-tak-til-suicide-squad]Jake Gyllenhaal siger nej tak til “Suicide Squad”[/url].[/i]

Gyllenhaal takkede dog nej, og nu er flere navne dukket op som potentielle afløsere. Hjemmesiderne Cinema Blend og Latino Review peger begge på, at Joel Edgerton ([url=/film/exodus]”Exodus”[/url]) og Jon Bernthal ([url=/film/fury]”Fury”[/url]) kan ende med rollen som Flag.

Desuden skulle Joe Manganiello ([url=/film/true-blood-tv]”True Blood”[/url]) være blandt skuespillerne, der kunne påtage sig rollen som Deathstroke.

Gary Sinise ([url=/film/forrest-gump]”Forrest Gump”[/url]) er i spil til rollen som General Eiling. Cinema Blend bakker rygtet op om Sinises involvering, men insisterer på, at han ikke kommer til at indtage netop den rolle.

Resten af superskurke-holdet består af folk som Will Smith, Margot Robbie, Jared Leto, Jai Courtney, Cara Delevingne og Viola Davis.

David Ayer (“Fury”) instruerer “Suicide Squad”, der får premiere i sensommeren 2016.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]