Når tredje sæson af J.J. Abrams og Damon Lindelofs successerie “Lost” går i luften til efteråret, bliver det med flere nye ansigter på den mystiske ø.

Brasilianske Rodrigo Santoro blev annonceret i juli. Han er mest kendt for rollen som Laura Linneys kærlighedsinteresse i “Love Actually”. Han ser nu ud til at skulle spille sammen med Kiele Sanchez, der senest er set i tv-serien “Related”.

Endelig kommer der endnu en bejler, spillet af Elizabeth Mitchell, til Matthew Fox’ karakter, Jack. Mitchell har et længere cv af tv-roller, bla. i “Skadestuen”, men hun er måske mest kendt som Mrs. Clause i filmserien med Tim Allen.

“Lost” vender tilbage til de amerikanske tv-skærme til oktober.