Præsident Bush har fået kraftig modvind i Hollywood. Flere og flere stjerner udtrykker nu offentligt deres bekymringer over præsidentens krigsplaner. I spidsen står skuespiller veteranen Martin Sheen, som sammen med nogle af sine kollegaer på mandag vil lancere en “virtuel” fredsmarch – hvor planen går ud på at bombardere det hvide hus med post, fax-beskeder, opringninger og e-mails. Sheen har fået opbakning af stjerner som Anjelica Huston, Janeane Garofalo, James Cromwell og Mike Farrell.
Men de er ikke alene om at være imod en krig i Irak. I de sidste par uger har også andre Hollywood-stjerner ytret deres mening, stjerner som Oliver Stone, Robert Altman, Jane Fonda, Barbra Streisand, Susan Sarandon, Madonna, Robert Redford, Sean Penn og Dustin Hoffman har været stærkt utilfredse med Bushs planer.
Den tidligere “Dallas” skurk Larry Hagman har følgende kommentar om præsidenten: [i]”Bush er en sørgelig mand, ikke specielt godt uddannet, en mand der ikke kommer meget ud af USA, en mand der er ved at lede landet hen imod fascismen.[/i]” Da Hagman blev spurgt hvad Bush ville sige til den slags beskyldninger udtalte han, [i]”Det er jeg ligeglad med, han kan sikkert alligevel ikke forstå ordet ‘fascisme’.”[/i] læs Hagman-artiklen [url=http://asia.news.yahoo.com/030220/afp/030220140317people.html]her[/url].
