ShockTillYouDrop.com kan vise den første plakat til Ghost House Pictures’ vampyrthriller “30 Days of Night”, baseret over Steve Niles’ tegneserie “Nat i 30 dage”.

“30 Days of Night” foregår i en lille by i Alaska, der bliver hjemsøgt af vampyrer, da den en måned ligger hen i en konstant nat. Byens sherif sætter sig for at udrydde vampyrerne fra byen, og skal derfor op mod vampyrernes overhoved, der selv er kommet til byen for at få styr på situationen, inden hans undersåtter afslører vampyrernes hemmelige samfund blandt menneskene.

På rollelisten kan man se bl.a. Ben Foster og Josh Hartnett. Den amerikanske premiere er sat til 19. oktober.