Comics Continuum kan nu fremvise det første billede af Wes Bentley som den modbydelige skurk Blackheart i Columbia Pictures’ filmatisering af tegneseriehelten “Ghost Rider”, der har Nicholas Cage i titelrollen som den flammende hævner.
På billedet ses desuden Mathew Wilkinson som Abigor og Daniel Frederiksen som Wallow. “Ghost Rider” er historien om Johnny Blaze, der er en biker, som sælger sin sjæl til djævlen, for at redde sin kæreste. Johnny kæmper derefter med sin dæmoniske side, Ghost Rider, der hævner i retfærdighedens navn.
På rollelisten til filmen finder man desuden Eva Mendes, Matt Long, Sam Elliott, Peter Fonda og Donal Logue. “Ghost Rider” er skrevet og instrueres af Mark Steven Johnson og udkommer 14. juli, 2006.
