American Zoetrope har udsendt tre nye billeder fra “[url=/film/godfather-the]The Godfather[/url]”-instruktøren Francis Ford Coppolas gyser-thriller “[url=/film/twixt-now-and-sunrise]Twixt[/url]”, der giver os det første kig på hovedrolleindehaveren Val Kilmer.
[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/twixt-67762]Se billederne her[/url].[/b]
“Twixt” følger Kilmers figur Hall, der er en forfatter med speciale i at skrive gyserbøger, men som hader den type bøger, han er nødt til at skrive for at tjene til dagen og vejen.
Undervejs på sin seneste bogturne ankommer Hall til en lille by, hvor han bliver interesseret i både et nutidigt mordmysterie og legenden om et mord, der skete for mange år siden. Natten derpå bliver han kontaktet af den unge spøgelsespige V, som spiller en rolle i mordgåderne, hvorefter mysteriet for alvor bliver spændende.
Udover Kilmer medvirker bl.a. også Elle Fanning som V, Bruce Dern som den lokale sherif og Ben Chaplin som Edgar Allen Poe, der ligesom V dukker op i Halls drømme.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tetro-stjerne-slutter-sig-til-coppolas-twixt-now-and-sunrise]”Tetro”-stjerne slutter sig til Coppolas “Twixt Now and Sunrise”[/url].[/i]
