Den tyske side Movie-Infos kan vise det første billede fra Christopher Nolans thriller “The Prestige”.
I filmen er Christian Bale og Hugh Jackman et par rivaliserende tryllekunstnere i Victoria-tidens London, som kæmper om at opnå branchens mange hemmeligheder. Striden imellem dem bliver så intens, at det gør dem til mordere.
Filmen har også Michael Caine, Scarlett Johansson, Andy Serkis og David Bowie på rollelisten.
