Per Fly har tidligere stået bag populære film som “[url=/film/baenken]Bænken[/url]”, “[url=/film/arven]Arven[/url]” og “[url=/film/drabet]Drabet[/url]”, og til januar er han aktuel med sin nye film “[url=/film/kvinden-der-droemte-om-en-mand]Kvinden der drømte om en mand[/url]”, der har manuskript af Fly og Dorte Høgh.

Det første billede fra filmen er nu blevet udsendt og kan ses i fuld størrelse [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/kvinden-der-droemte-om-en-mand-52071#new]her[/url].

Sonja Richter (“[url=/film/elsker-dig-for-evigt]Elsker dig for evigt[/url]”), Michael Nyqvist (“[url=/film/maend-der-hader-kvinder]Mænd der hader kvinder[/url]”) og den polske skuespiller Marcin Dorocinski spiller hovedrollerne i filmen, der beskrives som et sensuelt og erotisk trekantsdrama på kanten mellem drøm og virkelighed.

“Kvinden der drømte om en mand” omhandler den unge, smukke K, som plages af en tilbagevendende drøm om en fremmed mand. På en arbejdsrejse som modefotograf møder hun manden fra sin drøm. Og hendes ellers perfekte liv med sin elskede Johan, deres fællesbarn og et succesfuldt job trues af en skæbnesvanger og mystisk dragende forelskelse mellem to fremmede mennesker.

Forelskelsen udvikler sig til en besættelse, og da drømmen blander sig med virkeligheden, får deres møde fatale konsekvenser for fremtiden.

Filmen kan ses i biograferne 21. januar.